Forårsfesten, som en af repræsentanterne for traditionelle kinesiske fester, er en af de vigtigste fester i kinesisk kultur. Det er ikke kun en simpel fest, men også et kulturelt symbol, der er blevet overført af det kinesiske folk gennem tusindvis af år.
Festliggørelsen af Forårsfesten omfatter en række traditioner og kulturelle aktiviteter, herunder fællesskabsmiddag den natten før nyttår, stemningen ved at klæbe forårscoupletter op, og traditionerne med at løse fyrværker for at jagte onde ånder væk og give røde pungesom for at overbringe velsignelser. Bag disse aktiviteter afspejler det ikke kun vigtigheden af familie og slægt blandt de kinesere folk, men også de gode ønsker og forventninger til det nye år.
Tidspunktet for fejringen af Forårsfesten afhænger af ændringerne i den lunariske kalender, normalt mellem januar eller februar hvert år. Dets oprindelse kan spores tilbage flere tusinde år, og det har gennemgået en lang historisk udvikling. I dag er Forårsfesten blevet et festival begyndt af kinesere mennesker over hele verden.
I denne artikel vil vi udforske oprindelsen, myter og legender, samt traditionelle skikke for Frühlingsfesten dybtgående, og forstå yderligere betydningen og værdien af Frühlingsfesten i kinesisk samfund og kultur.
Oprindelsen af Frühlingsfesten:
Den tidligste form for Frühlingsfesten er tæt forbundet med "Nytårsfestivalen". I oldkina bad folk om en god høst og godt vejr i det nye år ved at offeres til himlen og jorden, forfædre og guder. Denne slags ofre aktivitet udviklede sig gradvist til et folkekultur festival, hvoraf den vigtigste var ofrene til "Nian".
Myter og legender om Frühlingsfesten:
I tidlige myter og legender var Forårshøjtidet tæt forbundet med historien om "Nian-dyret". Ifølge legenden dukkede Nian-dyret op i landsbyen hver nytårsaften og forstyrrede folkene. Folk jaget Nian-dyret væk ved at afsløre kanoner og lægge røde Forårshøjtidsskuer op, hvilket betød at udsende ondskab og byde velkommen til det nye år. Denne legende blev gradvist til nogle vigtige traditioner i Forårshøjtidets fejring, såsom at slå fyrverkeri og lægge Forårshøjtidsskuer op.
“Chunyun ”(Forårshøjtidens rejseoverskud )
Den "chunyun" under Forårshøjtidet er ét af verdens største migrationsfænomener. Ifølge statistikkerne rejser en stor mængde gæstearbejdere hjem til deres familier hvert Forårshøjtid via jernbane, vej og luftfart for at besøge slægtninge og forenes.

Traditionelle skikke og kulturelle aktiviteter under Forårshøjtidet:
Opdrage af forårscoupletter: Forårscoupletter er en uundværlig traditionel dekorationsform under Forårsfesten. Forårscoupletter består typisk af rød papir og sorte tegn, og indholdet er ofte lykønskninger og ord, der udtrykker ønsker. Folk opdrager forårscoupletter før nytårsaften, hvilket betyder at sige farvel til det gamle og velkomme det nye, drevne ondskab væk og bringe held. Forårscoupletter pynter ikke kun husets dør, men skaber også en stærk festlig stemning under Forårsfesten.

Svøbning af støvet: Inden forårskonsulen, vil hvert hjem foretage en grundig "stor rengøring", som ofte kaldes "svøbning af støvet". Svøbning af støvet er ikke kun til at holde hjemmet rent og pletfrit, men har også den symboliske betydning af "at skifte det gamle ud og byde velkommen til det nye". At fjerne det opsamlede støv betyder at afskaffe det uheldige fra det gamle år og byde velkommen til det heldige fra det nye år. Traditionsvis mener man, at svøbning af støvet kan svebe væk alt uheld og bringe held i det nye år.
Aftensmad den 31. december: Aftensmad den 31. december er en af de mest repræsentative traditioner under Forårsfesten. Hver familie forbereder omhyggeligt en rigelig måltid, og hele familien vil samles for at nyde dette måltid, der symboliserer forening og harmoni. Retterne til aftensmad den 31. december er meget specielle, og ingredienserne har en særlig betydning. For eksempel står fisk for "overskud hvert år", kylling for "god held", neder for "rigdom og held" og glutinøse baller symboliserer "forening". Aftensmad den 31. december er ikke kun en simpel aftensmad, men også en bånd af kommunikation og følelsesmæssig sammenhæng mellem familiemedlemmerne.

At være vågen hele natten: "At være vågen hele natten" på nytaarsaften er også en vigtig tradition. Ældre bliver normalt vågne hele natten sammen med deres børn, mens de venter på det nye års ankomst. At være vågen hele natten symboliserer at jagte væk det onde lykke af det gamle år og velkomme det gode lykke af det nye år. Børnene vil være spændte på at være sammen med deres forældre, og ældre vil også give røde kuverter, som symboliserer "lykkepenge", og bede om deres børns sundhedsmæssige udvikling, sikkerhed og lykke.
Den første dag af Forårshøjtid, dvs. den første dag i den første lunar måned, er en af de mest levende øjeblikke af Forårshøjtid. Nytaarsgratulationer er en vigtig tradition under Forårshøjtid, hvilket har til formål at udtrykke ønsker til slægtninge, ældre og venner.
Nytårsgratulationer: Under Forårsfesten besøger mennesker deres slægtninge og venner og udveksler blessinger. Ældre giver ofte røde pung til de yngre generationer, og disse indeholder mønter, som symboliserer "lykkepenge", hvilket implikere velsignelser af barnenes sundhed, sikkerhed og akademiske fremskridt i det nye år. Når man ønsker en lykkelig nyttår, bruger folk ofte blessinger som "Tillykke med rigdom", "Glen Lykke til Nytår", "God sundhed" osv., for at overføre deres ønsker.
Afslængning af fyrverkeri: Afslængning af fyrverkeri er en af de vigtige aktiviteter under Forårshuset, især på nytårsaften. At afslække fyrverkeri og raketter er ikke kun til fejring, men har også den dybe betydning at udrydde onde ånder, holde ondt bort og byde velkommen nytt år. I dag indfører mange byer begrænsninger for brugen af fyrverkeri af miljømæssige grunde, men denne tradition opretholdes stadig på mange steder og er blevet et vigtigt symbol for Forårshuset.

Lykkepenge: Den røde konvolut indeholder "lykkepenge", der normalt er kontanter givet af ældre generationer til de yngre, hvilket implikere, at de ønsker deres børn fred, sundhed og vækst i det nye år. I moderne samfund, især blandt unge mennesker, er røde konsulter ikke længere begrænset til kontanter, men ofte sendes virtuelle røde konsulter via "rød konvolut software", hvilket tilføjer sjov og interaktivitet.
Ærverdsdyrkelse: Ærverdsdyrkelsesceremonien under Forårsfesten er en vigtig del af den kinesiske traditionelle kultur. Mange familier vil holde ærverdsdyrkelsesceremonier på nytårsaften eller den første dag af det nye år. Ærverdsdyrkelsesaktiviteter inkluderer normalt at stille gaver, tænde røgelse, lægge sig ned og andre ritualer, hvilket har til formål at udtrykke huskelighed og respekt for ærverne, samtidig med at bede om, at ærverne må velsigne familieens harmoni og karrierens fremgang. Mad, der bliver tilbudt ærverne, inkluderer ofte frugt, kager og drikkevarer, som familiemedlemmerne vil nyde sammen efter offeret.
Drage- og løveudførelser: Drage- og løveudførelser er traditionelle folkefejninger under Forårshøjtidagen, særlig i de sydlige og sørøstlige kystområder. Drageudførelser symboliserer udrivelse af onde ånder og godt øde, mens løveudførelser repræsenterer held og bringer lykke. Drage- og løvedansere består normalt af flere titte personer, og med trommer og musik viser de en stærk festlig stemning.

Opera og folkemusikudførelser: Under Forårshøjtidagen holdes der ofte traditionelle oprester, akrobatik, folkekunst og andre folkeudførelser på tempelmarkeder, gader og torne over hele landet. Disse udførelser underholder ikke kun offentligheden, men bliver også en vigtig måde at fremvise lokal fællesskabskultur.
Bedste ønsker :
Forårshøjtidagen kommer snart, og jeg ønsker jer alle et glædeligt nyt år i forvejen! Udenlandske venner er også velkomne til at besøge Kina og opleve Kinas livlige Forårshøjtidag!